Her kan du

 

Klik på plakaten for et større billede

Man ser at der er en meget enkel grammatik. Der er to slags ord: ord uden streg over og
Og der er et enkelt ordforråd: der er tale om verber og udvidede verber.
Det er sådan set underordnet at alle verber udtrykker handlinger der kan ske på et torv i en dansk provinsby, her er der tale om Brande der har brugt det til gavldigt.

Digtet består af en serie verber med eller uden streg over.
læse tænke
(hvad kan man gøre, og hvad kan man ikke på torvet i Brande?)
tegne regne
bede hade parkere
sige dit råbe dat

Læg mærke til at overstregningen har forskellige betydninger. Det kan være ikke tilladt, ikke muligt, ikke tænkeligt osv.
er et godt eksempel. Uden overstregning kan det betyde trække tiden ud, men med betyder det at trække sit kønsorgan ud som en ekshibitionist.

Diget har et forventet medspil.
Jeg skrev et brev til borgerne i Brande at de kunne skrive flere verber i kanten på digtet, der er flere ting man kan (eller ikke kan) gøre på torvet. Det kunne være stjæle, lyve, lave chekforfalskning, bedrage, begå vold, skyde. voldtage.
Og jeg skrev til politimesteren at han gerne måtte slå flere streger, for eks for at forbyde nogle handlinger på torvet i brande, ikke mindst det jeg nævnte som noget beboerne kunne finde på at skrive: en række ting alle ved er forbudt — og skal ha' deres 'politistreg' over sig.

Digtet har anonym karakter. Alle kunne ha' skrevet det. Beboerne i Brande. Politiet. en anonym forfatter eller en navngivet. En pennefører for en diskussionsgruppe. Det udtrykker ikke personlige særmeninger, selv om nogle streger kan nærme sig det (for eks stregen over ''.
Digtet har ingen overbetydninger, ingen symboler eller metaforer, og heller ikke en eneste sammenligning.
Og digtet har ikke noget du eller jeg.
Af de grunde kan man kalde det konkret.
Det er et oplæg til medspil — hos beboerne og politiet, og hos alle læsere naturligvis.
Det har en idé der kan bruges andre steder. I praksis har jeg sendt elever rundt på deres institutioner med det program at skrive et digt for hvert inderum og uderum, fra boldplads til lærerværelse, fra toilet til køkken, fra indgangsparti til boldbane. Det har givet forbavsende resultater (I Durban kom der ret mange ord med som læreren ikke kendte).
Man kan sige at digtet har en klar funktion: at analysere handlemulighederne et sted, at inddrage de involverede, at kunne bruges andre steder — foruden at stå på en gavl som et gavldigt.
Digtet er ikke personligt udtryk for et menneske, men næsten objektive handlemuligheder for alle på torvet i Brande (og udenfor).
Det kan nærme sig et brugsdigt — noget der har forledt nogen til at kalde konkret lyrik for kunsthåndværk og ikke rigtig kunst. Man kan modsat sige at det er en særlig form for ren digtning, nemlig den form der er befriet for et forfatterjeg og teoretisk er anonymt.
Naturligvis undtagen med hensyn til forfatterrettigheder, såkaldt ophavsret eller copyright, udtrykt med tegnet ©.


© Vagn Steen, 2004 — sammen med nytryk af digtet